Askbo Zoneterapi
Klienter siger
Umodne tarme, bliver man tit spist af med, når man snakker om en lille baby i gråd og med noget som ligner mavekneb. Mit råd som forælder til forælder, stol på din mavefornemmelse, virker baby’s fordøjelse træg, så prøv zoneterapi.
Det hjalp straks på vores 2 måneder gamle søn.
SJ
Baby med mavekneb.
Som mor, til en lille dreng på knapt 2 måneder, har vi kæmpet med mavekneb. Han kunne vågne i gråd, eller have en time midt om dagen, eller aftenen hvor han næsten var utrøstelig.
Ja, jeg var derfor klar til at prøve alt, for at lindre min søns mavekneb. Heldigvis faldt jeg hurtigt over Askbo Zoneterapi, fordi Klaus’ magiske tryk ”fiksede” min lille dreng.
Allerede efter 1. behandling var han en helt anden dreng. Helt rolig, kom nemt af med prutter og afføring. Han gik fra korte lurer på maks. en time til gerne at tage 3 timer.
Så jeg kan på det varmeste anbefale Askbo Zoneterapi.
Vh, Sofie.
Jeg tog imod et tilbud om Holistisk Stressbehandling hos Askbo Zoneterapi.
Her er lidt ord om hvad jeg oplevede Behandlingen fik mig til, at slappe helt af. Det løsnede for min hovedpine og spændinger omkring skuldrene og nakken. Bagefter føler man sig som født på ny. Der ud over fik jeg også nogle redskaber, til at håndtere mit tankemylder. Det har jeg også fået god gavn af. Jeg kan varmt anbefale Holistisk Stressbehandling hos Askbo Zoneterapi
Mvh Lena Mundt
Jeg tog den rigtige beslutning:
Jeg valgte for et lille års tid siden at kontakte Askbo Zoneterapi.
Jeg var i en rigtig svær periode i mit liv, hvor jeg havde følelsen af at, det faktisk stod stille.
Under en af de første behandlinger blev jeg spurgt, hvad kunne jeg godt tænke mig.
For mig, var det et rigtigt svært spørgsmål. Jeg var et sted, hvor jeg ikke kunne tage stilling til ting, eller hvis jeg kunne, hvad jeg så ville.
Så mit svar var: jeg ved, hvad jeg ikke vil!
Hvis jeg fik stillet det samme spørgsmål i dag, ville mit svar være helt anderledes. Selvom jeg vel og mærke stadig skal køre det igennem ”tænkeautomaten”.
De små ændringer er ens måde at tænke på, ændringer fra at fokusere på negativt ladede ord og tanker, og måden at se sig selv på.
Nu øver jeg mig i at finde og holde fokus på det positive.
De har været med til at få mig hen, hvor jeg står i dag.
At få vendt de negative energier til det positive.
Samt få kontrol over vejrtrækningen, de to ting er et rigtigt godt sted at starte.
Derfor vil jeg gerne takke Klaus, for at have hjulpet mig / guidet mig til der, hvor jeg står i dag. Og jeg er glad for de redskaber, jeg har fået med mig.
Maria
Hjælp dit barn som er sengevæder / vådligger (enuresis) urininkontinens
Maj 2021 kontaktede jeg Klaus (Askbo Zoneterapi) for at høre om han havde erfaring med børn som tisser i sengen om natten. Min søn er lige blevet 12 år og har aldrig haft en tør nat. Han har brugt nat ble, men den har ikke altid været nok. Så vask af sengetøj har været en daglig rutine.
Allerede ved første behandling, fik Klaus en god kontakt til min søn og fik derfor hurtigt en fortrolighed med ham. Snakken om skole, fritid og fremtidsplaner og meget mere gav min dreng en bunke selvværd og en større tro på sig selv og egne evner.
2 tørre nætter efter 1. behandling!
Da vi startede på behandlingerne lå de med ca. en uges mellemrum. Klaus forklarede at efter 5 – 7 behandlinger meget gerne skulle være en mærkbar fremgang. Allerede mellem første og anden behandling havde vi to tørre nætter! Siden har det, trods både opture og nedture, bare gået fremad.
Her i starten af oktober og efter 9 behandlinger er min søn ikke vådligger mere, han har kun tørre nætter.
Vi er fantastik glade for forløbet vi har haft med Askbo Zoneterapi. Jeg kan selvfølgelig godt være lidt irriteret over, at vi ikke fik tanken om at zoneterapi kan afhjælpe ved sengevædning.
Derfor vil jeg på det varmeste anbefale Askbo Zoneterapi, hvis du har et barn som tisser i sengen (og helt sikkert også til andre udfordringer med kroppen og psyken). Jeg kan se på min søn at han er ”vokset” under forløbet, og er blevet gladere samt at han hviler mere i sig selv.
MS
“Har hjulpet min krop og mit sind”
“Klaus har flere gange formået at hjælpe og støtte ubalancer i min krop ved hjælp af sin rolige energi og fantastiske evner som zonterapeut.
Jeg har PCO og har derfor haft udfordringer med at blive gravid. Jeg er overbevist om, at mine behandlinger hos Askbo Zoneterapi har hjulpet min krop og mit sind til at finde balance. Det har også været nødvendigt for at min mand og jeg kunne blive gravide.
Vi har nu en fantastisk dreng på 3 1/2 år. Jeg kan varmt anbefale Askbo Zoneterapi til både de store og de små udfordringer her i livet.”
Kiri
“Pludselig opdagede jeg, at jeg ikke havde smerter”
Jeg husker årene fra jeg var ca. 12 år til 15 år gammel, hvor jeg havde konstant blærebetændelse.
Der var ikke én uge hvor det ikke var galt. Det gjorde, at jeg isolerede mig meget hjemme, havde en del fravær i skolen og generelt bare havde det skidt.
Jeg blev undersøgt på OUH mange gange, hvor konklusionen til sidst blev at min venstre nyre ikke fungerede optimalt. Der var snak om, at den måske skulle fjernes.
Jeg kan huske, at jeg tog rigtig meget medicin, både smertestillende og penicillin. til sidst var der ikke rigtig nogen af delene der virkede.
Husker tydeligt den første behandling hos Askbo Zoneterapi, hvor vi åbnede op for snakken omkring min barndom, mine forældres skilsmisse m.m. – det var ikke noget jeg havde talt med særlig mange om før.
Jeg tror ikke engang mine forældre var klar over hvordan jeg havde det.
Efterfølgende fik jeg 5-6 behandlinger hos Askbo Zoneterapi. Under behandlingerne snakkede vi om, hvad der rørte sig i mit liv lige her og nu, og ret hurtigt forsvandt symptomerne på blærebetændelse.
Pludselig opdagede jeg, at jeg ikke havde smerter, når jeg skulle tisse, og følte at jeg var det samme menneske, bare stærkere og gladere og selvfølgelig i en helt ny krop.
Dette har varet ved lige siden den gang.
Tak for en god behandling.
Emma-Sofie, 25 år
Historie herunder, er en tilbagemelding efter første Healing:
Hej Klaus der er kun sket gode ting siden at jeg har været hos dig og fået en healing. Virkelig meget positiv energi og så har jeg kunne ”mærke mig selv” igen. Det har virkelig været rart at kunne ”trække vejret igen”. Det har givet mig et skub i den rigtige retning.
Glæder mig til næste gang. Mvh. ML
En tilbagemelding fra klient:
Jeg havde den ”oplevelse” at prøve Healing hos Askbo Zoneterapi. Jeg havde ingen forventninger, men kun et håb om, at det kunne hjælpe mig, til at få det bedre. Jeg var trist, græd alt for meget og uden tvivl alt for stresset. OG!!!! Det hjalp mig. De efterfølgende dage var jeg enormt træt og jeg græd meget. Men det havde sat nogle tanker i gang, som jeg kunne bruge og forholde mig til. Efter at jeg gav slip, gennem gråden, fik jeg en indre ro og følelsen af at være i balance igen.
Jeg kan varmt anbefale behandling hos Askbo Zoneterapi. Mvh. MS
Udfordret med fordøjelsen?
I september 2021
Kommenterede jeg på et opslag på Facebook. Det resulterede i mit første besøg hos Askbo Zoneterapi, den hyggelige gamle landejendom, – og jeg har fået så meget mere end lovet i det opslag.
Før jeg lagde mine fødder i Klaus’ kyndige hænder, første gang, da var jeg ikke dagligt på WC, jeg var i ubalance og havde “koblet sjælen fra min krop” (og glemte lidt mig selv) og lod en masse skidt ophobe sig i mig…
Og nu er jeg på WC hver dag!
Klaus’ forstår holistisk sundhed og er du åben og giver du ham lov, så kan han helt sikkert hjælpe dig.
Med hans viden om ikke bare Traditionel Kinesisk Medicin (som min farfar ville kalde hokuspokus), men også f.eks. kemi og biologi giver har han et unikt erfaringsgrundlag til, ikke bare at komme med velmenende råd, men rent faktisk noget, der virker!!
Og så er Klaus en interessant samtalepartner og ingen emner er pinlige eller for små samtidig giver han ro til afslapning og meditation, hvis det er det, som du har brug for.
Jeg købte efter mit 2. besøg et 10-turskort og fik i tillæg kæmpe hjælp til at få min fordøjelse til at virke og mit energiniveau til at stige.
Jeg gemmer stadig på de håndskrevne kostråd og råd om mineraler og vitaminer, som jeg har fået hos Klaus. (Jeg ved, at hvis jeg følger dem alle, så kunne jeg have det endnu bedre, meeen Rom blev ikke bygget på 1 dag).
Jeg ville være ked af at skulle undvære den velvære, som følger under og længe efter hvert besøg hos Askbo Zoneterapi!
Smil. Anja
“Har haft en kæmpe effekt på min psykiske tilstand”
“På grund af det, var jeg derfor igennem et udredningsforløb, som endte med diagnosen kronisk tarmbetændelse.
Derefter fik jeg en masse forskelligt medicin, men det lykkedes ikke, at finde noget der havde optimal effekt.
Det var der jeg tog en beslutning og tog kontakt til Askbo Zoneterapi. Jeg kunne mærke på min krop, at der skulle ske noget – både for min fysiske og min psykiske tilstand.
Min første behandling stod på snak omkring min kost, og jeg begyndte med det samme at ændre i den. Jeg har efterfølgende fået 7-8 behandlinger, hvor vi fik snakket dybere om følelser, og hvordan det psykiske kunne spille ind i forhold til mit helbred.
Arbejdet under mine fødder har, hvor mærkeligt det end lyder, haft en kæmpe effekt på min psykiske tilstand. Jeg føler mig stærkere og fornemmer hurtigere hvad jeg vil, når jeg står i konflikter. Det gælder både privat og på arbejdsmæssige fronter.
Jeg kunne mærke forskel enormt hurtigt. Jeg er gået fra at have ondt i maven hver eneste dag, til at have omkring 1-2 dårlige dage om måneden! Og så er jeg medicinfri. Hvilket for mig betyder alverden både for min fysiske og psykiske tilstand.
Tak for virkelig god behandling! Det kan klart anbefales!”
Sara, 21 år
“Hjælper mig, både i op- og nedture”
“Det er rart at komme og meget hyggeligt at snakke med Klaus. Får mange gode råd med til livet, som også hjælper mig, både i op- og nedture.
Jeg er meget glad for alt det, som det giver mig, når jeg får behandling hos Askbo Zoneterapi”.
M Hansen
Jeg har igennem en lang årrække gået ved Askbo Zoneterapi hos Klaus, som er et særdeles hjertevarmt menneske, som sætter stor pris på at kunne hjælpe andre mennesker. Klaus tilbyder særdeles imødekommende og trygge rammer, som har betydet rigtig meget for min behandling og herunder også min personlige udvikling igennem behandlingen.
Da jeg første gang kom til Askbo Zoneterapi, var jeg rigtig dårlig både psykisk og fysisk. Jeg havde på daværende tidspunkt sluppet mit smertestillende præparat i form af morfin, som jeg havde taget gennem en lang periode. Jeg var plaget af uro, abstinenser og nok også en indre frygt for graden af de tilbagevendende smerter fra mit piskesmæld, som var årsagen til mit forbrug af smertestillende. Jeg ved ærlig talt ikke hvad der skete, men igennem behandlingerne fandt jeg en styrke samt ro, som gjorde at jeg fik det meget bedre mentalt og helbredsmæssigt.
Jeg har oplevet en kæmpe hjælp til personlig udvikling efter at have været i behandling ved Klaus. Dette er også grunden til, at jeg stadig kommer hos ham. Jeg oplever, at jeg samler en en masse indvendige redskaber og energi, som jeg kan bruge gennem mulige udfordrende perioder i livet.
Jeg vil varmt anbefale Askbo Zoneterapi!
Rebekka